Databeskyttelse med fokus på kundedata og målrettet markedsføring
- Klasseundervisning
- Fjernundervisning
Kurset tilbyder en indflyvning i de databeskyttelsesretlige rammer for håndtering af kundedata med et særligt fokus på kravene til – og begrænsningerne ved – målrettet markedsføring (targeting). Deltagere vil opnå en dybere indsigt i emnet, såvel teoretisk og praktisk, til brug for optimeret operativ rådgivning af virksomheder såvel som myndigheder om anvendelse af kunders og andre registreredes personoplysninger.
Indhold
Ved kurset opnås teoretisk såvel som praktisk indsigt i følgende emner:
- Introduktion til relevante databeskyttelsesretlige regler og grundlæggende principper, herunder de hensyn, som knytter sig til håndteringen af kundedata og målrettet markedsføring
- Indføring i behandling af kundedata fra indsamling til endeligt ophør af behandlingen, med særligt fokus på den dataansvarliges muligheder og forpligtelser
- Overblik over udviklingen af målrettet markedsføring med gennemgang af de mest væsentlige udviklinger, som er relevante for dansk praksis
- Praktiske eksempler til brug for håndtering af typiske problemstillinger om håndtering af kundedata og målrettet markedsføring
- Sikring af databeskyttelsesretlig compliance – beredskab og fremtidssikring for organisationens håndtering af kundedata
Målgruppe
Kurset er skræddersyet til advokater, jurister, virksomhedsjurister, databeskyttelsesrådgivere og andre, som arbejder med eller interesserer sig for databeskyttelse og compliance, og som ønsker at styrke deres viden og kompetencer inden for håndtering af personoplysninger om kunder og andre registrerede.
- Offentlig ret, kommunal- og forvaltningsret
- Persondata og databeskyttelsesret