Fonde og foreninger - skat og moms
- Klasseundervisning
Reglerne om beskatning af fonde og foreninger er vanskelige, ligesom udformning af vedtægter mv. er af betydning, når den skattepligtige indkomst skal opgøres.
Endvidere kan fonde og foreninger opleve store udfordringer, når det skal klarlægges, om man er pligtig til at afregne moms af sine forskellige indtægter, herunder tilskud, samt eventuelt opgøre sin momsfradragsret og lønsumsafgift.
Formålet med kurset er at gøre deltagerne i stand til at rådgive fonde og foreninger om skatte- og momsreglerne på området.
Indhold
Med afsæt i skatte- og momslovgivningen og den nyeste praksis på området, vil følgende blive gennemgået:
- Den subjektive og objektive skattepligt for fonde, brancheforeninger og arbejdsmarkedssammenslutninger, herunder de forhold, der har betydning for indkomstopgørelsen i form af bl.a. afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og øvrige indtægter, behandlingen af gaver og arv, reglerne om realisationsbeskatning af aktiver, fradrag for uddelinger, hensættelser mv., fradrag for nettokurstab, overførselsreglen osv.
- Den subjektive og objektive skattepligt for andre foreninger mv., herunder f.eks. andelsforeninger
- Selvangivelsespligt og erklæringsskema
- Momspligtige fonde og foreninger
- Momsfritagelser for fonde og foreninger
- Moms af tilskud
- Opgørelse af momsfradragsret
- Momskompensationsordningen for almengørende foreninger mv.
- Lønsumsafgift
Målgruppe
Kurset henvender sig til advokater, bestyrelsesmedlemmer og revisorer på flere niveauer, samt medarbejdere hos Skattestyrelsen og andre med interesse for fonde.
- Erhvervs- og selskabsforhold
- Økonomi, skat og moms