Kreditvurdering og kreditparathed: Kapitalfremskaffelse via banken
- Klasseundervisning
Kendskab til kreditvurdering er vigtig, da en virksomheds fortsatte drift afhænger af, om der er den fornødne likviditet til rådighed på både kort og lang sigt. Likviditet er en virksomheds hjerteblod.
På kurset får du en grundlæggende forståelse for, hvordan du kan analysere en virksomheds likviditet og kreditværdighed. Du får også et indblik i de fordele og ulemper der er ved de forskellige metoder.
Endvidere, hvordan du i praksis gør en virksomhed beredt til mødet med banken: Kreditparathed. Der inddrages praktiske eksempler på virksomheders kreditproces med banken, herunder i samspil med øvrige finansielle leverandører som eksempelvis Danmarks Eksport og Investeringsfond (EIFO, tidligere Vækstfond mv). Vi inddrager undervejs praktiske eksempler på, hvordan banken m.fl. arbejder med kunstig intelligens i kreditvurderingen og kreditstyringsprocessen igennem kreditfaciliteters løbetid.
Indhold
Kurset omfatter følgende hovedelementer:
Introduktion til kreditvurdering og likviditetsrisiko
Vurdering af likviditetsrisiko ved brug af finansielle nøgletal
- Kortfristet og langfristet likviditetsrisiko
- Likviditetscyklus
- Likviditetsgrader
- Finansiel gearing
- Rentedækningsgrad
- Fordele og ulemper ved at bruge finansielle nøgletal til vurdering af likviditetsrisiko
Kreditvurdering og fundamentalanalyse
-
Strategisk analyse
-
Analyse af regnskabskvalitet
-
Vurdering af en virksomheds helbredstilstand
-
Simulering af fremtidige cash-flows
-
Vurdering af sikkerheder
Særlige forhold
-
Risikoperspektiver: Bankens (långiver) risikovurdering ift. en virksomheds (låntager) risikostyring
-
Udvalgte eksempler fra praksis i kreditters løbetid: Bevilling/afslag, omlægning, indfrielseskrav mv.
-
Datauniverset og datakvalitet ud fra et kreditværdighedsperspektiv
-
Grøn omstilling, herunder CO2-aftryk, i kreditvurderingsperspektiv
-
Kunstig intelligens i kreditvurderingen og kreditparatheden
Undervejs i kurset skal du løse mindre cases.
Efter kurset vil du være i stand til at besvare spørgsmål såsom: Hvad forstås ved kort og langsigtet likviditetsrisiko? Hvilke metoder findes der til at vurdere likviditetsrisiko? Hvad forstås ved fundamentalanalyse? Hvordan kreditvurderer S&P, Moody’s etc.? Hvad er fordelene og ulemperne ved de enkelte metoder?
Deltagerne får undervejs mulighed for at løse en mindre case, hvor de skal opstille et analytisk regnskab og beregne nøgletal med henblik på at afdække selskabets rentabilitet og risiko. Du bedes derfor medbringe en lommeregner eller en PC.
Målgruppe
Kurset henvender sig til advokater, bestyrelsesmedlemmer, økonomimedarbejdere og andre, som har behov for at få indsigt i en række forskellige modeller og værktøjer, der anvendes til at vurdere en virksomheds kreditværdighed og likviditet.
- Økonomi, skat og moms