Ordet fanger! Introduktion til retslingvistik for straffe- og civilret
- Klasseundervisning
- Fjernundervisning
Dette kursus introducerer til retslingvistikken med særligt fokus på analyser af sprogligt bevismateriale, såsom trusler, betvivlede testamenter, kontraktdefinitioner m.m. Retslingvistiske analyser kan støtte advokater og domstole i at afdække spørgsmål om f.eks. hvem der kan have skrevet et omstridt dokument, hvad den underforståede betydning i tiltaltes udsagn er, eller hvorvidt en part har bekræftet sin indgåelse af en aftale.
Kurset vil øge deltagernes forståelse for hvad retslingvistiske analyser kan tilbyde til såvel efterforskning som sagsfremstilling, herunder også hvad sproglige analyser ikke kan udtale sig om. Deltagerne vil dels få praktisk erfaring med selv at udføre indledende retslingvistiske analyser, dels få indsigt i hvornår det er nødvendigt at indkalde en ekspert, og hvordan man undgår at introducere bias.
Indhold
På dette kursus afprøver vi flere af de vigtigste retslingvistiske metoder ved at arbejde med datamateriale fra danske sager. Med udgangspunkt i begreberne kriminelle og retligt bindende sproghandlinger analyserer vi:
- Sproget i eksplicitte og implicitte trusler
- Aftaleindgåelse
- Kontekstens rolle
Derudover trækker vi på sprogvidenskabens indsigter i sproglig variation og sproglige vaner når vi analyserer:
- Hvilken demografisk baggrund skribenten bag to bombetrusler har
- Hvilke sproglige træk der overlapper i breve brugt til vidnechikane.
Målgruppe
Kurset henvender sig især til advokater og advokatfuldmægtige, men også til efterforskere hos politi, efterretningstjenester og private virksomheder, og til andre der har en interesse for retslingvistik.
- IT-ret, immaterial- og markedsføringsret
- Person-, familie- og arveret
- Retssager, procedure og voldgift
- Strafferet